Hm...mon mit bibliotek vil være buddy med mig?

Nu skulle det være ganske vist. Nu kan man få sit lokale bibliotek på sin MSN-messenger eller Yahoo chat buddy-liste. I hvertfald hvis man er københavner. Alle andre burde selvfølgelig også kunne tilføje københavnerbiblioteker til deres chat, for adresserne ligger lige her.
Nu bor jeg jo i Sydhavnen, så jeg har forsøgt at tilføje dem, bare sådan for at finde ud af om de har bemanding på i HELE åbningstiden, eller hvordan. Foreløbigt er jeg så endnu ikke blevet lukket ind i det gode messengerselskab, så nu må vi se om der er noget bag reklamen.

Hvorfor?..hva, hva, hva?

Alle kender det. Forældre i høj grad...og bibliotekarer. Men måske nok især forældre. Og så er vi nogen der kender det fra os selv. De der "hvordan kan det egentlig være?"- og "hvordan virker egentlig en totaktsmotor?" -agtige spørgsmål, der popper op mens man sidder i bussen, står under bruseren eller er i færd med at snitte løg til aftensmaden.
Hvis du kender det (eller er bibliotekar/forælder) så tjek siden "How stuff works". Her er der gode forklaringer på selv de spørgsmål jeg aldrig i min vildeste fantasi kunne have fundet på at stille mig selv. Nu kender jeg f.eks den kemiske og neurobiologiske forklaring på det eksistentielle spørgsmål : hvorfor smager appelsiner grimt ovenpå tandpasta!!
Siden er lige blevet kåret af Time Magazine som en af årets 25 bedste.

Omtalt på: Informationsportalen. Her kan du også se de andre 24. En del af dem er med i vores 23 ting.

CoComment? Nogen der bruger den?

Faktisk kan jeg huske jeg har set på CoComment før, men så glemte jeg den igen til der kom et spørgeskema i min indbakke om hvad jeg mon mente om den. Og jeg mente jo så forsvindende lidt, eftersom jeg ikke har værdiget den en tanke i over et år eller så.

Nå, men man må jo mene noget, tænkte jeg, så nu sidder jeg så og leger lidt med den. Jeg kan lide deres logo...søde, små og nuttede pop-op hoveder, der får mig til at tænke på børnehavens "tommelfinger, tommelfinger, hvor er duuuuuu"....men lad det nu ligge.

På CoComment lover de at man vil kunne holde styr på de "samtaler" der udspiller sig i kommentarfelterne på blogs. Både dem man selv deltager i selvfølgelig, men man kan også abonnere på feeds fra grupper af blogkommentatorer, der ynder at sige noget om et eller andet bestemt emne.

Jeg har nu forsøgsvis registreret mig på CoComment igen og opdaget at der nu kommer en lille pop-op ting når jeg vil kommentere f.eks en 23ting blog. Her kan jeg så vælge at tilføje "kommentarsamtalen" til min liste så jeg kan holde øje med om nogen kommenterer mine kommentarer. Hmm...det kan måske især være en smart ting for de blogs man kommenterer på men måske ikke ligefrem vil abonnere på?

Jeg har også fundet en gruppe af kommentarmagere der kalder sig Googlemania. De kvækker åbenbart lystigt en masse forskellige steder om Googles lyksaligheder, og den slags kan jo altid være nyttigt, så den gruppes feed har jeg så abonneret på også. Jeg burde så kunne læse deres kommentarer rundt om i universet, i min Google Reader.

Om alt det her viser sig at være brugbart, vil Mrs. Bucket afgøre efter en behørig testperiode. Men skulle der nu sidde nogen der kender en masse til CoComment i forvejen vil jeg da gerne have et par synspunkter med. Måske findes der bedre værktøjer til at holde styr på hvad det er man selv siger og hvor?

Jeg ligner slet ikke mig selv

"Nogen" (ok, sådan ca halvanden person) mener jeg ligner hospitals-
klovnen Stella, andre (ok...én) mener jeg ligner en mystisk ungarsk filmskuespiller fra en film hvis titel jeg har glemt. Endelig er der nogen (eller i hvert fald endnu én), der mener jeg ligner lidt Henriette Kjer. Hmmm....
man kan jo da i hvert fald altid vælge at føle sig smigret over at nogen (i det mindste 31/2) har kigget grundigt på én :-D

Nightwish for mondegreenians

Mondegreens

Sad lige og rodede lidt rundt i nogle af de debatter der kører på Librarything, og så fandt jeg frem til en lille udveksling omkring det velkendte fænomen "mondegreens". Hvis det ord ikke lige får pæren over din glorie til at lyse, så er det jo altså betegnelsen for de der fejlhøringer vi kun kender ALT for godt, hvor man TROR man hører ét blive sunget, men i virkeligheden er det helt ved siden af. Jeg har i hvertfald selv et par (hemmeligholdte) eksempler fra dengang hvor jeg havde rigeligt med sangstemme, men knap så meget kendskab til engelsk. Men selv på muddersmålet kan det jo gå galt. I masser af år troede jeg fuldt og fast at man sang "så går ungdom til lands, sankte Hans, sankte Hans", mens jeg for mit indre blik så en horde af vandrende ungdommere marchere udover stepperne.

Men lad det nu ligge. Her er en kreativ videokreation fra en person der har moret sig med at "mishøre" et helt nummer af mit rollespilsløbemusik, som en flabet kollega kaldte det forleden...

Absolut julefrit område!

ALLE mine underboer har nu fået jul monteret på dørene. ALLE..og der er mange.
Den nødvendige opstigning fra gadeplan til penthousen lige under taget, betyder derfor at man undervejs bombarderes med alt fra havenisser, til begravelsesmospuder, hjemmelavede kranse med for mange glimmerkugler til institutionsnisseklip og skæve engle.
Jeg har taget konsekvensen og brugt min afspadseringsmandag på at markere en helt nødvendig julefri zone i Sydhavnens højere luftlag. Gæster der måtte komme på besøg med pebernødder og juledekorationer, er derfor advaret på forhånd, og bedes venligst læsse af og hænge nissehuen på etagen nedenunder, inden de ringer på. Så serverer jeg tilgengældt et eller andet sommerligt som f.eks kartoffelmadder med radiser og purløg og en kølig hvedeøl.

Blogger....ggrrr

Nu har jeg bandet over en fuldstændig uigennemskuelig årsag til at kommentarfeltet var forsvundet fra mine blog-posts. Og jeg har stadig ikke fundet den, årsagen. Men jeg har da teorier. Kan det f.eks skyldes at blogger.com har sådan en indbygget algoritme, der baserer sig på den antagelse, at folk der kan finde på at poste tre indlæg på én dag, er så begejstrede for at høre sig selv skrive, at de UMULIGT også kan være interesserede i andres kommentarer?!

Mysteriet består. Nu har jeg gen-postet den ene af de tre indlæg og vups.....pludselig vil den så gerne tilføje kommentarfeltet. Men nu er det jo for sent. Nu HAR jeg jo allerede mistet grebet om min....erhm......trofaste læserska.....min trofaste læser...eller..... Anyways, Blogger sucks. Så er det sagt.

Julegodter

Nogen mennesker har simpelthen for mange kæledyr, for lidt fast arbejde, eller for mange penge. Hvordan kan det ellers være at der nu åbenbart findes julekalendere til dyr? Ja, altså, sådan nogen ligesom de der chokoladekalendere man altid hellere ville have end Børnenes Ulandskalender, da man var barn. Ja, for de findes. Dem til dyr. Det anede jeg ikke.
Det anede min søster heller ikke da hun i god tid før 1. december havde købt chokoladekalender til min 5-årige nevø. Nu hun var i gang (min søster er ret vild med chokolade) købte hun så også lige én til sig selv. Lørdag den 1. december oprandt. Min nevø fik en lækker lille chokoladenisse af den der slags chokolade der nægter at smelte i munden, men sætter sig i toppen af ganen som margarine. Min nevø, der ikke ved bedre (endnu) var dog helt sikkert udmærket tilfreds. Men så var det jo at hans mor lige skulle åbne sin egen....for så at finde en grønlig, hundekikselignende såkaldt "godbid" i sin. Sundere end vekao-nisser?...tjaaah....det tror jeg. Men fremmer hundekiks julestemningen hos Århusianske småbørnsmødre?....DET tror jeg ikke.

Det synlige bevis...

..efter 5 måneder på min flade (og - i forhold til december sidste år - 5 kilo tungere) bag, tog jeg mig endelig sammen og trak den rundt i Sydhavnens vildnis, med strid havvind lige i synet, knirkende begynderprotester fra mine knæ og et par sympati-smil fra tilfældigt forbipasserende SV'ere.

Men faktisk gik det altsammen en del nemmere end jeg havde forudset, ikke mindst takket være noget finskt og tyktflydende jeg havde hældt i mine hørebøffer. Iøvrigt leder jeg hele tiden efter lyd der kan motivere min lade natur til mere bevægelse i det fri iført mine eneste sko uden hæle, så lad mig endelig høre, hvis du har opdaget noget, der bare virker. Udover Johnny Deluxe, som jeg (næsten) har slidt op.

Skrumpens sofa?

...eller i det mindste Skrumpens fars sofa. Jeg blev ramt af en voldsom fornemmelse af..."gensysnfornøjelse" da mit blik faldt på dette stykke kæmpeinventar (blondinenipset på midten er Bente fra Frederiksberg Bibliotek).
Nu sidder jeg så og graver i min hukommelse efter det mulige børneprogram, hvor jeg kan have mødt den første gang. Nogen forslag?