fredag den 21. december 2007
Hm...mon mit bibliotek vil være buddy med mig?
Nu bor jeg jo i Sydhavnen, så jeg har forsøgt at tilføje dem, bare sådan for at finde ud af om de har bemanding på i HELE åbningstiden, eller hvordan. Foreløbigt er jeg så endnu ikke blevet lukket ind i det gode messengerselskab, så nu må vi se om der er noget bag reklamen.
torsdag den 20. december 2007
Hvorfor?..hva, hva, hva?
Hvis du kender det (eller er bibliotekar/forælder) så tjek siden "How stuff works". Her er der gode forklaringer på selv de spørgsmål jeg aldrig i min vildeste fantasi kunne have fundet på at stille mig selv. Nu kender jeg f.eks den kemiske og neurobiologiske forklaring på det eksistentielle spørgsmål : hvorfor smager appelsiner grimt ovenpå tandpasta!!
Siden er lige blevet kåret af Time Magazine som en af årets 25 bedste.
Omtalt på: Informationsportalen. Her kan du også se de andre 24. En del af dem er med i vores 23 ting.
mandag den 17. december 2007
CoComment? Nogen der bruger den?

torsdag den 13. december 2007
Jeg ligner slet ikke mig selv

"Nogen" (ok, sådan ca halvanden person) mener jeg ligner hospitals-klovnen Stella, andre (ok...én) mener jeg ligner en mystisk ungarsk filmskuespiller fra en film hvis titel jeg har glemt. Endelig er der nogen (eller i hvert fald endnu én), der mener jeg ligner lidt Henriette Kjer.
man kan jo da i hvert fald altid vælge at føle sig smigret over at nogen (i det mindste 31/2) har kigget grundigt på én :-D
mandag den 10. december 2007
Mondegreens
Sad lige og rodede lidt rundt i nogle af de debatter der kører på Librarything, og så fandt jeg frem til en lille udveksling omkring det velkendte fænomen "mondegreens". Hvis det ord ikke lige får pæren over din glorie til at lyse, så er det jo altså betegnelsen for de der fejlhøringer vi kun kender ALT for godt, hvor man TROR man hører ét blive sunget, men i virkeligheden er det helt ved siden af. Jeg har i hvertfald selv et par (hemmeligholdte) eksempler fra dengang hvor jeg havde rigeligt med sangstemme, men knap så meget kendskab til engelsk. Men selv på muddersmålet kan det jo gå galt. I masser af år troede jeg fuldt og fast at man sang "så går ungdom til lands, sankte Hans, sankte Hans", mens jeg for mit indre blik så en horde af vandrende ungdommere marchere udover stepperne.
Men lad det nu ligge. Her er en kreativ videokreation fra en person der har moret sig med at "mishøre" et helt nummer af mit rollespilsløbemusik, som en flabet kollega kaldte det forleden...
Absolut julefrit område!
ALLE mine underboer har nu fået jul monteret på dørene. ALLE..og der er mange.Den nødvendige opstigning fra gadeplan til penthousen lige under taget, betyder derfor at man undervejs bombarderes med alt fra havenisser, til begravelsesmospuder, hjemmelavede kranse med for mange glimmerkugler til institutionsnisseklip og skæve engle.
Jeg har taget konsekvensen og brugt min afspadseringsmandag på at markere en helt nødvendig julefri zone i Sydhavnens højere luftlag. Gæster der måtte komme på besøg med pebernødder og juledekorationer, er derfor advaret på forhånd, og bedes venligst læsse af og hænge nissehuen på etagen nedenunder, inden de ringer på. Så serverer jeg tilgengældt et eller andet sommerligt som f.eks kartoffelmadder med radiser og purløg og en kølig hvedeøl.
fredag den 7. december 2007
Blogger....ggrrr
Mysteriet består. Nu har jeg gen-postet den ene af de tre indlæg og vups.....pludselig vil den så gerne tilføje kommentarfeltet. Men nu er det jo for sent. Nu HAR jeg jo allerede mistet grebet om min....erhm......trofaste læserska.....min trofaste læser...eller..... Anyways, Blogger sucks. Så er det sagt.
Julegodter
Det anede min søster heller ikke da hun i god tid før 1. december havde købt chokoladekalender til min 5-årige nevø. Nu hun var i gang (min søster er ret vild med chokolade) købte hun så også lige én til sig selv. Lørdag den 1. december oprandt. Min nevø fik en lækker lille chokoladen
isse af den der slags chokolade der nægter at smelte i munden, men sætter sig i toppen af ganen som margarine. Min nevø, der ikke ved bedre (endnu) var dog helt sikkert udmærket tilfreds. Men så var det jo at hans mor lige skulle åbne sin egen....for så at finde en grønlig, hundekikselignende såkaldt "godbid" i sin. Sundere end vekao-nisser?...tjaaah....det tror jeg. Men fremmer hundekiks julestemningen hos Århusianske småbørnsmødre?....DET tror jeg ikke.
søndag den 2. december 2007
Det synlige bevis...

Skrumpens sofa?

...eller i det mindste Skrumpens fars sofa. Jeg blev ramt af en voldsom fornemmelse af..."gensysnfornøjelse" da mit blik faldt på dette stykke kæmpeinventar (blondinenipset på midten er Bente fra Frederiksberg Bibliotek).
Nu sidder jeg så og graver i min hukommelse efter det mulige børneprogram, hvor jeg kan have mødt den første gang. Nogen forslag?