Så er kvinden med spanden tilbage. Denne gang for at dele sine frustrationer og minimale sejre i sine ekskursioner udi lydbogshavet.
Først en advarsel: Køb IKKE lydbøger via iTunes, med mindre du har en iPod.
Jeg skal ikke udelukke at det muligvis kan lade sig gøre at hale iTunes audibogsfiler over i en ikke Apple produceret afspiller, men jeg kunne altså til min død kun komme afsted med det via utallige forsøg og besværlige krumspring ( og så kostede det mig, med skam at melde 14 euro oveni lydbogens pris).
Problemet synes at være at iTunes leverer i m4b format (har du heller ikke hørt om det, så er det nok fordi du heller ikke har en iPod)
M4b filer kan ikke identificeres og hentes ind i Windows Media Playeren, og Zen Explorer, der følger med vores Creative-afspiller, afviser dem også blankt.
Med assistance og tips fra Line, Lars, Jakob og et par 13-årige nørder i et tysk netforum, fandt jeg frem til et par konverteringsprogrammer der skulle kunne omforme m4b-filer til almindelige menneske mp3'ere.
Men, men, men.....alle steder nævnes programmet Tunebites, der dels gav mig uhyggelige advarsler om at ville destabilisere mit system hvis jeg hentede det....OG...da jeg så valgte at tage chancen, viste sig slet ikke at kunne installeres uden at halvdelen af filerne gav sære plonglyde og fejlmeddelelser.
OK så. Vi prøver SoundTaxi (et andet tip fra det der forum med de 13-årige). Men ak, prøveversionen konverterer kun 30 sekunder, så man kan tjekke at den faktisk gør det man har brug for. For at få konverteret hele sin indkøbte lydbog må man købe. Pris:100 kroner. Jeg vred mig, men jeg orkede ikke bruge mere tid på at lede efter noget brugbart og gratis.
Nu har min lydbog så kogt i konverteringsriskogeren i snart to timer, og der er er endnu....21% tilbage.
Ironisk nok var det Covey's "7 gode vaner" jeg havde købt. Den handler blandt andet om hvordan man kan bliver mere effektiv ved at fokusere på det vigtigste. Hmm....jeg har nu brugt en hel formiddag på at finde ud af hvordan jeg får bogen ind i min afspiller. It better be worth it!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Var "7 gode vaner" på dansk? den har jeg nemlig ikke kunne finde på lydbånd nogen steder?
MVH
Dennis
ds@dykkerlageret.dk
Desværre, Dennis. Den var på engelsk. Det danske lydbogsmarked er desværre endnu ikke så forfærdeligt stort. Ville svensk være et brugbart kompromis? Sverige er længere fremme og selv om jeg ikke lige på stående fod har undersøgt sagen, kunne det måske tænkes at dén fandtes.
Hej Hanne
Tak for svaret, Det var en god ide med Svensk, men jeg tror jeg prøver den på Engelsk.
MVH
Dennis
Send en kommentar