mandag den 17. december 2007

CoComment? Nogen der bruger den?


Faktisk kan jeg huske jeg har set på CoComment før, men så glemte jeg den igen til der kom et spørgeskema i min indbakke om hvad jeg mon mente om den. Og jeg mente jo så forsvindende lidt, eftersom jeg ikke har værdiget den en tanke i over et år eller så.

Nå, men man må jo mene noget, tænkte jeg, så nu sidder jeg så og leger lidt med den. Jeg kan lide deres logo...søde, små og nuttede pop-op hoveder, der får mig til at tænke på børnehavens "tommelfinger, tommelfinger, hvor er duuuuuu"....men lad det nu ligge.

På CoComment lover de at man vil kunne holde styr på de "samtaler" der udspiller sig i kommentarfelterne på blogs. Både dem man selv deltager i selvfølgelig, men man kan også abonnere på feeds fra grupper af blogkommentatorer, der ynder at sige noget om et eller andet bestemt emne.

Jeg har nu forsøgsvis registreret mig på CoComment igen og opdaget at der nu kommer en lille pop-op ting når jeg vil kommentere f.eks en 23ting blog. Her kan jeg så vælge at tilføje "kommentarsamtalen" til min liste så jeg kan holde øje med om nogen kommenterer mine kommentarer. Hmm...det kan måske især være en smart ting for de blogs man kommenterer på men måske ikke ligefrem vil abonnere på?

Jeg har også fundet en gruppe af kommentarmagere der kalder sig Googlemania. De kvækker åbenbart lystigt en masse forskellige steder om Googles lyksaligheder, og den slags kan jo altid være nyttigt, så den gruppes feed har jeg så abonneret på også. Jeg burde så kunne læse deres kommentarer rundt om i universet, i min Google Reader.

Om alt det her viser sig at være brugbart, vil Mrs. Bucket afgøre efter en behørig testperiode. Men skulle der nu sidde nogen der kender en masse til CoComment i forvejen vil jeg da gerne have et par synspunkter med. Måske findes der bedre værktøjer til at holde styr på hvad det er man selv siger og hvor?

7 kommentarer:

Gitte Gordon sagde ...

Hejsa Bucket....har lige selv været inde og ladet mig registrere. Er dog ikke kommet videre endnu, men det kommer nok. Så kan vi udveksle erfaringer om det også.

Hanne Bjørn sagde ...

Herligt :-)..så vil jeg lige prøve at se hvad der sker hvis man klikker share i sin CoCommentbar...og f.eks inviterer Sus med i den her konversation...

Anne-Marie Visby sagde ...

Så har jeg også registreret mig - men jeg ka' sgu' ikke rigtig finde ud af det. Jeg har prøvet at at klippe/klistre en URL konto over i min blog. Men det virker ikke. Hjælp!!!!!

Hanne Bjørn sagde ...

Ja, og du har da ellers, om nogen, brug for at kunne holde øje med dine kommentarer, du allestedsnærværende og myreflittige superkommentator.
Nu udnytter jeg jo ikke selv alle finesser i Cocomment (for det har jeg ikke lige fundet ud af endnu), men hvad var det du i første omgang prøvede at få den til?

Lars Stoltz Nielsen sagde ...

Jeg har også lige hoppet på den, men er ikke nået så langt endnu.

Anne-Marie Visby sagde ...

Jeg prøvede at få CoComment ind på min blog - men jeg fik det røde kort FEJL. Jeg tror, at jeg skal sidde og rode lidt med det her i julen. Forøvrigt har jeg takket ja til en invitation fra Hanne. Er det dig, Mrs. Bucketwomen?

Hanne Bjørn sagde ...

Jeps, Findus. Hanne det er OGSÅ mig :-D